Hvordan laver man en juledekoration med ler - tips der gør det nemt at komme i gang

Juledekorationer er en juletradition der har holdt ved igennem de sidste mange år, og noget som de fleste laver derhjemme med familien. Jul er nemlig bare en tid som vi elsker at fylde med lys, dekorationer og hygge.

Om du så laver juledekorationer til advent med hele familien, eller om du hygger en eller anden december dag for dig selv, eller med nogle få tætte venner, så er det noget der står derhjemme i julemåneden i de fleste hjem.

Det kan også være at du er en af dem der ikke har haft det som tradition i familien, men gerne vil prøve det.

Få hjælp og inspiration

Men uanset om man er kreativ og øvet i at lave juledekorationer, og har gjort det masser af gange, eller om du er helt ny til det, og aldrig har lavet sådan en før, så kan det være svært at komme i gang nogle gange.

Det kan være svært at skulle finde ud af hvordan det nu egentlig er bedst, eller hvordan man kan få det til at være mere spændende eller anderledes fra det man lavede sidste år. Det kan også være at det driller med at få leret til at tage fat og sidde fast, eller noget helt andet. 

Men hvis dette er tilfældet, kan du heldigvis få hjælp, tips og inspiration til din næste juledekoration. Du kan få hjælp til både det helt praktiske om hvordan det bedst stilles op, så det er holdbart, og det er til udseendet, hvordan man når et godt og pænt resultat.

Få en god bund og en god start

Når man laver juledekorationer med ler, er det vigtigt at man har en god bund til det. Det skal helst være noget som leret kan holde fast i, så det ikke bare glider af med det samme. Træ er en rigtig god mulighed til at bruge som fundament.

Det kan se rigtig pænt og naturligt ud, samtidig med at leret rigtig godt kan få fat, og klistre sig til de ujævne krumninger og huller. Du kan gå en tur i skoven for eksempel, og finde nogle stykker træ som du synes er pæne.

Det kan også være drivtømmer som du har fundet på stranden. det vigtigste er at der er en nogenlunde flad overflade og bund, så den kan stå. Du kan her save i den så den kan få den form som der passer bedst.

Det kan også være en helt fladskåret plade af træ eller noget lignende. Du kan også bruge et fad eller andet, af keramik eller metal, hvis du hellere vil det. Men her skal du så være opmærksom på at leret godt kan rykke sig fra pladen når det er tørt.

Så vær forsigtig hvis du skal rykke på dekorationen. 

Pynt og dekoration

Når du har fundet din bund, så skal du have lagt et godt tykt lag ler. Det skal helst være et godt tykt lag, så du har mulighed for at kunne stikke ting ned i det, og det holder fast. Så et par centimeter tykt lag ler i bunden.

Herudover er det mest normale, og det umiddelbart pæneste, at dække leret med mos. Det kan købes flere steder til jul, men det kan også findes i skoven, eller måske endda ude i din have. Her skal du bare have tørret mosset først, så det ikke er vådt når du lægger det på dekorationen. 

Det kan være på avispapir på et bord i et varmt lokale, eller på noget stativ eller rist. Her dækkes alt leret med det tørre mos. Du kan efterlade et område frit, til hvor dit lys skal være. Dette varierer alt efter om du har en holder til lyset, eller om du stikker lyset direkte i.

Hvis du stikker lyset direkte i, skal du være opmærksom på at du ikke kan brænde lyset helt ned, men skal stoppe et godt stykke tid inden det når ned til dekorationen. 

Herefter handler det bare om smag og stil. Nogle har gran og andre små planter og grene som de dekorerer dekorationen med, og stikker ned i mosset og ned gennem leret.

Andre har små figurer og dekorationer. Det kan være alt muligt du finder i skoven, som nødder, grankogler, blade eller andet. Det kan også være små købte ting og figurer som svampe, nisser, små julekugler og så meget andet. Her er det kun din egen fantasi der sætter grænser.

Menu
Top